Tirsdag, 05. Juli 2011 16:14

Den mest berømte seværdighed i Firenze og nok den mest besøgte også. Ponte Vecchio eller på dansk ”Den Gamle Bro” er blandt andet blevet kaldet Verdens smukkeste bro. Den er ikke som andre broer og derfor skal man se den på sin storbyferie i Firenze.
Floden Arno løber smukt gennem Firenze og deler byen i to og Ponte Vecchio samler igen byen i et. Det er broen som alle vil krydse i Firenze og selv om der er nogle stykker man kan benytte, så bruger man Ponte Vecchio.
Historien om broen er lang og den første bro med navnet Ponte Vecchio er opført omkring år 50 f.kr. Den var opført i træ, men da Arno floden ofte er ramt af oversvømmelser, så skyllede der adskillige broer væk. Den nuværende Pont Vecchio er opført i 1345 og det må sige, at bygmesteren Taddeo Gaddi har lavet et godt stykke arbejde.
Til at starte med handlede primært slagtere på broen og i 1565 bliver der bygget en slags huse på broen, som egentlig var bygget som en korridor mellem Palazzo Pitti og Palazzo Vecchio. Den kunne det finere borgerskab benytte. I 1593 bliver slagterne forvist fra broen, da stanken bliver for meget eftersom mange smider kødaffald i floden. Istedet etablerede Guldsmede sig på broen og her er de stadig.
Hver dag hele året kommer der turister til for at se broen og det kan til tider være svært at krydse broen. De handlede er der stadig og man kan køber sig fattig i smykker på Ponte Vecchio. Vi kan varmt anbefale at besøge broen på din storbyferie i Firenze.
Se vores
ferielejligheder i Firenze.
Image credit:
vitro dias@flickr
Skrevet af Steffen Hansen