Lissabon er beliggende ud til floden Tejo ved Atlanterhavet og byen er opført på syv høje. Det siges, at byen er Europas ældste hovedstad, men sammenligner man byen med Rom, så er det umiddelbart ikke til at se. Det skyldes dog, at Lissabon blev ramt at det største jordskælv i Europa tilbage i 1755 og byen mistede en trediedel af den indbyggere og store dele af byen blev ødelagt. Der bor i dag cirka 2,5 millioner mennesker i Lissabon.
Portugals hovedstad Lissabon er en overdådig smuk by og faktisk er den slet ikke så besøgt, som mange andre af Europas storbyer. Det hænger nok mest sammen med, at der desværre ikke er så mange lavprisselskaber der flyver til byen. Men Lissabon er uden tvivl et besøg værd og med sinne snævre gader, højtbeliggende kvartere, sporvogne og et dejligt klima, så er der ikke undskyldning for at tage på storbyferie i Lissabon.
Lissabon er en moderne by med meget effektive offentlige tranportmidler og hvis du ønsker at gå rundt til byens seværdigheder, så er det intet problem. Områderne Bairro Alto, Baixa, Alfama, Cais do Sodre og Chiado hører til de mest kendte og udgør byens hjertet og det er også her du finder de snævre gader med gamle huse dekoreret med kakler, sporvogne og små hyggelige restauranter. Belem er et andet smukt kvarter, hvor man finder det smukke Torre de Belem og Mosteiro dos Jerónimos.
Se vores
ferielejligheder i LissabonSe her vores udvalgte 10 seværdigeheder i Lissabon:
Mosteiro dos JerónimosI bydelen Belem finder du det enorme Kloster Mosteiro dos Jerónimos, som også kaldes Hieronymus Klosteret eller ”Peberklosteret”. Det sidste navn skyldes, at det er opført ved hjælp af en speciel skat på 5 % af alle importerede varer – og specielt peber. Klosteret er opført omkring 1459 og på mærkelig vis tog det ingen skade under det store jordskælv i 1755. Klosteret er imponerende og masser af historiske ting tilknytter sig til stedet og bla. ligger den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama begravet i kirken der tilhører klosteret.
Torre de BelémDet er kendt på dansk som Belémtårnet og det er beliggende i bydelen af samme navn. Tårnet er opført til minde om den kendte portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama og byens skytshelgen São Vicente. Tårnet, som er opført omkring 1515 blev brugt til at forsvare byen, hvor floden munder ud i Atlanterhavet. I 1910 blev Belémtårnet erklæret for portugisisk national monument.
Praça do Comércio Praça do Comércio er en stor plads beliggende i Baixa-kvarteret ud til floden Tejo. Under det store jordskælv i 1755 blev hele dette område ødelagt og pladsen blev opført som et led i genopbygningen af byen. Det var Marquês de Pombal der stod for nyopførelsen af Lissabon og Praça do Comércio er bare én af hans mange projekter. Før jordskælvet var det her kongepaladset fandtes og derfor bliver pladsen i dag stadig kaldt for Paladsterrassen. I dag holder Landbrugsministeriet til på pladsen og der findes ligeledes en del restauranter of cafeer.
Kristus statuen i LissabonEn af Lissabons nye seværdigheder er den 100 meter høje Kristus figur, som kan ses fra store dele af byen. Den rigtig navn er Cristo Rei og den er en kopi af den samme statue som man finder i Rio de Janeiro i Brasilien. Den stod færdig i 1959 og består af en 85 meter høj sokkel, hvorpå en 28 meter høj Jesus statue står. Man kan komme med elevator op på toppen af soklen og herfra er der en fantastisk udsigt over Lissabon. Statue er beliggende på den modsatte side af floden Tejo end selve byen.
Santa Justa Elevator Portugals mest berømte elevator. Husk at Lissabon er bygget på syv højder og til tider går det op og ned. Derfor byggede man denne elevator i 1902. Den forbinder Rua do Ouro med Largo do Carmo og det sparer dig for en gåtur op eller ned af bakke. Santa Justa Elevatoren er national minument i Portugal og fra toppen er der et fin udsigt over Lissabon.
SporvogneDen mest charmerende ting ved Lissabon er byens gamle sporvogne som uden problemer stadig glider fint ind i den moderne trafik. Masser af mennesker benytter sig dagligt af sporvognene og selvom der er kommet moderne sporvogne til i bybilledet, så ser man stadig flest af de gamle klassiske gule sporvogn. Det er ikke billigt at benytte den form for transport, men det er praktisk i en højtbeliggende by og så bliver man sat tilbage i tiden ved at prøve en tur rundt i byen med rute 28, som standser ved de fleste af byens seværdigheder.
Castelo de São JorgeLissabon smukke slot er beliggende på byens højeste punkt og kan ses fra stort set alle steder i byen. Slottet er bygget omkring år 500 og siden da er der sket mange ændringer. Slottet var i 200 år residens for den portugisiske kongefamilien. Man kan gå op til slottet gennem området Alfama eller man kan vælge at benytte sig at sporvogn 28, som kører derop. Fra slottet finder man den bedste udsigt over byen og på selve slottet er der et museum.
Katedralen Den smukke Katedral er beliggende i Alfama kvarteret og også denne har været ramt at jordskælvet. Men den står dog stadig smuk i hjertet af byen og du kan uden problemet derop. Den romersk-katolske Katedral er bygget i 1147, men har siden da gennemgået flere restaurantioner og er i dag et mix af forskellige stilarter.
Bairro AltoDet mest kendte område i Lissabon er uden tvivl Bairro Alto, som på dansk betyder ”højtbeliggende kvarter”. Navnet giver umiddelbart sig selv og kvarteret tilbyder masser af små snævre stræder, smukke bygninger dekoreret med kakler, barer og lokale restauranter. Området er kendt som Lissabons absolut mest trendy kvarter og når natten falder på forvandles kvarteret til et overflødighedshorn af barer og restauranter og næsten hver en bygning bliver til en beværtning. I den varme periode er det meget normalt at festen flyttes til gaden. Hvad enten du er til fest eller ej, så er det et sted der skal besøges.
AlfamaSom Bairro Alto er Alfama kvarteret også berømt, men ikke for de samme ting. Alfama er beliggende på den anden side af Baixa mellem slottet og floden Tejo. I dette område finder du mange barer og restauranter som tilbyder Fado, som er en klassisk portugisisk sangstil. Fado er for mange indbegrebet af Portugal og det kan varmt anbefales. Alfama tilbyder ligeledes masser af smuk arkitektur, charmerende gader og rolige omgivelser.