|
|
Paris er hovedstaden i Frankrig og hører til blandt storbyer i Europa man skal besøg og det er ikke for meget at sige, at den måske er Europas allersmukkeste by. Paris har så meget at tilbyde af både seværdigheder, arkitektur og kulturelle begivenheder.
Paris har over 2 millioner indbyggere i centrum og tager man forstæderne med, så er man oppe på cirka 12 millioner, hvilket gør den til Europas næststørste by kun overgået af London.
Floden Seinen løber smukt igennem byen og der er intet som en sejltur på floden om aftenen. På begge sider følger den ene flotte bygning efter den anden. Der findes museer og seværdigheder i topklasse og blandet med den helt specielle romantiske stemning, så lever Paris op til mottoet ”Byernes by”.
Paris er delt op i 20 forskellige områder som kaldes arrondissementer og med dens størrelse er afstandenene mellem seværdighederne til tider for store til at man kan gå rundt, men Paris har et rimelig godt Metro netværk, som gør det nemt at komme rundt.
Paris har to store lufthavne – Charles de Gaulle og Orly og fra begge steder er der gode offentlige transport midler til centrum af byen.
Vi har lavet en lille liste over nogle af de mange ting man skal se når man er i "Byernes by", Paris. Se vores ferielejligheder i Paris.
Eiffeltårnet
Paris´ vartegn og en af byens absolut største turistattraktion med cirka 7 millioner besøgende om året er beliggende i den sydvestlige del af Paris ved siden af floden Seinen. Eiffeltårnet som kan ses fra stort set alle steder i byen er 321 meter højt. Det blev designet af Gustave Eiffel og stod færdigt i 1889 i forbindelse med verdensudstillingen i byen, men også som en mærkering af 100-års dagen for den franske revolution. Oprindeligt skulle Eiffeltårnet have været revet ned igen, men eftersom byen fik monteret en radio sender i toppen af tårnet så står det stadig. Der er rig mulighed for at komme op og se tårnet, det er inddelt i 3 niveauer, hvoraf du kan tage trapperne op til det mellemste niveau og herefter skal du tage turen op til toppen i elevator. Der er også mulighed for at køre med elevator helt op i toppen. Skulle du få mod på dette, så anbefaler vi dig at sætte ekstra tid af, der er ofte lang kø. Fra toppen er der en fantastisk udsigt til alle Paris´ seværdigheder.

Triumfbuen
Dette flotte imponerende bygningsværk finder du for enden af Avenue des Champs-Elysées. Triumfbuen er en gave fra Napoleon til sine soldater og er dekoreret med navne på forskellige steder hvor slagene blev udkæmpet. Den er 50 meter høj og fra toppen er der en god udsigt. For at komme ind på selve pladsen skal man gennem en tunnel og derefter kommer man op på pladsen. I midten af pladsen under buen brænder der en evig flamme for den ukendte soldat.

Museum Louvre
Louvre er Frankrings største skat og indeholder tusindvis af kunstværker og heriblandt det verdensberømte maleri af Leonardo da Vinci ”Mona Lisa”. Louvre blev i 1999 udnænt til verdens største museum og er i dag verdens mest besøgte med cirka 8 millioner hvert år. Tidligere var museet Kongeslot og derfor bære det stadig navnet ”Palais Royal”, men siden 1793 har det fungeret som museum og den tidligere præsident François Mitterrand præsenterede i 1980´erne en omfattende plan for renovering og udvidelse og dette medførte at hele slottet blev brugt som museum. I samme omfang blev den meget diskuterede glaspyramide, som fungere som hovedindgang, opført. Den er designet af den kinesiske arkitekt Ming Peis og efter mange kritiske røster står pyramiden smukkere end nogensinde i en god kontrast til de smukke gamle bygninger og moderne kunst.

Paris´ smukke Katedral hvor Napoleon kronede sig selv som Kejser er beliggende i hjertet af byen og er et imponerende syn som den ligger lidt midt i Seinen. Katedralen er færdigbygget i 1345 efter næsten 200 års arbejde og er 130 meter lang og 50 meter bred, eller sagt på en anden måde – den er enorm. Man får straks en fornemmelse for at Katedralen et populær turistmål, da der er masser af mennesker udenfor der venter på at komme op i tårnene. Det er gratis at komme ind og se vidunderet og det er noget man skal når man er på besøg i Paris.
Moulin Rouge
Moulin Rouge er beliggende I Montmartre og afholder cabaret og betegner sig selv som verdens første cabaret. Det er nok kendetegner Moulin Rouge mest er den meget iøjnefaldende oplyste røde mølle. Moulin Rouge ligger på Boulevard de Clichy som er en livlig gade med masser af barer og restauranter. Især om aftenen er der masser af mennesker på gaden og det er bestemt en oplevelse at tage med.

Père Lachaise
Den berømte kirkegård Père Lachaise ligger i det 20. Arrodissement og det tager cirka 20 minutter med metroen. Kirkegården indeholder gravpladser for masser af kendte personer, som bl. a den irske poet Oscar Wilde og af The Doors forsangeren Jim Morrison. Specielt Jim Morrisons grav trækker masser af turister til Père Lachaise og gravstenen man kan se i dag er nummer 2, da den tidligere er blevet stjålet. Jim Morrisson flyttede i marts 1971 til Paris for at koncetrere sig om sit forfatterskab – han døde 3. Juli 1971.

Les Invalides
På din vej til Les Invalides anbefaler vi den smukke gåtur fra Champs-Elysées op gennem Avenue Wiston Churchill, hvor man på hver sin side finder Grand Palais og Petit Palais og videre over den smukke bro Pont Alexandre III. Her finder du Les Invalides som blev opført i 1670 som et militær hospital af Kong Louis XIV. Bagved Les Invalides ligger den smukke Dôme kirke som indeholder de jordiske rester af Kejser Napoleon.
Champs-Elysées
Champs-Elysées er Paris´ mest berømte gade og den hedder egentlig Avenue des Champs-Elysées. Den strækker sig fra triumfbuen til Concorde-pladsen. På Champs-Elysées finder du masser af eksklusive butikker, såsom Louis Vuitton, Armani og mange andre fashionable butikker. ”Verdens smukkeste boulevard” bliver den kaldt og ikke uden grund – især ved juletid er det et fantastisk syn. Hvert år afsluttes verdens hårdeste cykelløb Tour de France på Champs-Elysées, hvor rytterne skal igennem 8 runder før løbet som regel afsluttes i en sprint.
Sacré-Coeur
I området Montmartre kan man opleve den smukke kirke Sacre-Coeur, som betyder Hellig Hjerte. Kirken er forholdvis ny og blev først indviet i 1919 efter 1. Verdenskrig. Den er opført i hvid marmor Den ligger på et af Paris´højeste punkter og fra pladsen foran kirken er der en god udsigt over byen. Der er både adgang til kirkens tårn og katakomber mod betaling.
Montmartre
Montmartre er beliggende i 18. arrondissement og er Paris’ højeste punkt. Det er her den smukke kirke Sacre Coeur ligger og det er også her du finder Moulin Rouge. Montmatre er et livligt område med mange små barer og restauranter og specielt på Boulevard de Rochechouart er der rig mulighed for at gå en tur i byen.
© 2002 - 2008 GlobalCityBreak.com - All rights reserved