Torsdag, 28. Juli 2011 12:13

Ryanair er kendt som hele Europas lavprisselskab og det er vel nok korrekt, selvom der kommer mange skjulte omkostninger på inden billetter er købt. Hvis du flyver med Ryanair til Barcelona, så ankommer du til Girona lufthavn, som er beliggende 100 km fra Barcelona.
Hvis du rejser fra Billund til Barcelona med Ryanair, så køber du som regel en billig billet, men dertil skal lægges omkostninger fra Girona lufthavn og til Barcelona. Der er fire måder at komme fra Girona Lufthavn og til Barcelona:
Bus fra Girona Lufthavn til Barcelona:Den nemmeste og billigeste mulighed er at tage bussen fra Girona Lufthavn. Selskabet der servicere denne rute hedder Sagalés og eftersom Ryanair har base i Girona, så har Sagalés valgt deres afgange ud fra Ryanairs ankomster og afgange. Det skal nævnes at Sagalés er helt uafhængig af Ryanair. Så hvis du ikke kommer frem til din afgang på grund af Sagalés, så har Ryanair intet med det at gøre.
Sagalés har
masser af afgange og du kan næsten altid finde en der passer dig, så det er ingen problem. Rejsetiden fra Girona Lufthavn og til Barcelona bustation (Estacio d' Autobusos Barcelona Nord) er 75 minutter og koster 12,00 € for en enkeltbillet og 21,00 € for en retur billet. Bemærk at man kan ikke købe billet i forvejen, den skal købes ved påstigning.
Vær opmærksom på at der er to busser som kører til Girona, en til byen Girona og en anden til Girona Lufthavn og vær sikker på du tager den rigtige. Girona er catalansk og Girona staves Gerona på spansk.
Fra Barcelonas busstation kan du uden problemer tage Metroen videre til hjertet af Barcelona eller hvorend du skal opholde dig på din storbyferie i Barcelona.
Leje en bil i Girona Lufthavn At leje en bil i Girona Lufthavn foregår som alle andre steder og det giver unægtelig en frihed. Men skal du bo i Barcelona centrum, så anbefaler vi ikke en bil, da det kan være meget svært at parkerer og hvis du vælger at parkere i et parkeringshus, så er det ofte meget dyrt. Her er et par muligheder til
bileje i Girona Lufthavn, anbefalet at lufthavnen selv.
Taxi fra Girona Lufthavn til BarcelonaHvis du ankommer sent til Girona, så kan du tage en taxi til Barcelona. Det koster dog cirka 120,00 € hver vej, så det bliver unægtelig en dyr køretur. Alternativt kan du overnatte på hotellet i lufthavnen og tage bussen dagen efter .
Tog fra Girona Lufthavn til BarcelonaDer er mulighed for at tage toget til Barcelona, men det er mere kompliceret end de andre muligheder. Du kan tage toget fra Girona by og derfra skal du tage en taxi til lufthavnen og en taxi fra Girona by og til lufthavenen koster cirka 20,00 €. Du kan se afgangstider på
RENFE.
Ryanair ligger i øjeblikket i forhandler med den lokale regering i Barcelona om at forsætte samarbejdet i Girona Lufthavn. Der er allerede blevet lukket cirka 50 % af ruterne og finder man ikke snart en løsning, så stopper Ryanair med at flyve fra Girona og der nedlægges godt 4000 arbejdspladser.
Se vores
ferielejligheder i BarcelonaImage credit:
deltrems@flickr
Skrevet af Steffen Hansen